Hiking

Hiking
Hiking in the La Crosse Area

torsdag den 21. juni 2012

Så er det første indlæg ude! Om under 2 måneder går turen til det nordlige USA, og jeg har nu modtaget min Rotary jakke (blazer), en polo shirt og en bunke visitkort samt badges. Poloen og jakken skal bæres i lufthavnen både under afrejsen og hjemrejsen, samt til diverse møder med Rotary klubben, La Crosse. De badges der følger med viser Dannebrog og en viking. Disse danske badges skal byttes til badges som udvekslingsstudenter fra andre lande ude i verden medbringer. Herunder ses billeder af min Rotary Blazer, visitkort og badges.




Rotary Blazer og tørklæde


Badges og stofmærke


Visitkort



Samtidig har jeg også nu fået min første værtsfamilie, der virker utrolig søde, og som jeg ser frem til at møde! Familien består af Kelly og Brian Barton og deres to døtre på 16 og 17 år, Haley og Kiley. Begge piger går på Logan High School, den skole jeg også skal gå på, og interesserer sig for sport, ligesom mig, så det kan kun blive godt. A thank you to the family for hosting me! :)


Ugentligt har jeg kontakt til min counselor, Bill Pritchard, der er så sød til allerede nu at få mig til at føle mig velkommen i La Crosse Rotary klub, thank you Bill! :)

Uhh, det hele bliver mere og mere virkeligt som tiden nærmer sig!